Digitale Biler

 

De digitale biler bruger vi på vores Scalextric Digital bane. De digitale biler har en lang række ekstra funktioner, fremfor de analoge. Ved at bruge knappen på kontrolleren kan man skifte spor, og dermed overhale modstanderen. Skiftespor skal også bruges, når man skal i pit, eks. for at tanke. En lille computer holder øje med hver bil, og mens man kører, reduceres brændstoffet i tanken – og hvis man ikke når ind og tanke i tide, kører man “tør” og kører derefter med reduceret hastighed og ens omgange bliver ikke talt,før man har tanket.

Der er en masse flere funktioner – men de skal prøves.

Det er relativt billigt at komme igang – en bil + en håndspeeder kan fåes fra 400,- kr. og bilerne kan bruges ud-af-æsken. Man har også mulighed via konverteringskit og løse chips, at ændre f.eks analoge biler som for eksempel Scalextric,Ninco,Slot.it etc. biler til digitale biler.

Det kræver lidt snilde og fingerfærdigheder,men er ikke umuligt !

Vi har klubbiler og håndtag,så man kan bare møde op og prøve at køre.

På siden www.scalextric.com kan man se biler,startsæt,tilbehør etc. til Scalextric Digital.

Skriv et svar